Det øjeblik, hvor jeg var glad for at have dette aktivitetsbræt med mig

Nogle gange er det ikke det store legetøj, der gør hverdagen lettere for familien – men de små ting, der ligger i rygsækken på det helt rigtige tidspunkt.

Jeg hedder Anna og bor sammen med min mand Lukas og vores søn Emil i nærheden af Köln. Emil er tre et halvt år, nysgerrig, fuld af energi – og ikke særlig tålmodig, når han skal vente.

Tidligere havde jeg aldrig troet, at et lille træbræt med kontakter en dag ville ende så ofte i vores rygsæk. Men sådan blev det faktisk.

Restaurantbesøget, jeg ikke glemmer lige foreløbig

Det var en lørdag ved middagstid. Vi ville bare spise ude i ro og mag: pasta til Emil, kaffe til mig og lidt familietid.

I begyndelsen gik alt godt. Emil tegnede lidt, så sig omkring og drak en slurk vand. Så tog maden længere tid end forventet.

Han vred sig frem og tilbage på stolen, ville rejse sig, blev højere og råbte til sidst igen og igen: „Jeg vil ikke vente!“

Jeg prøvede med snacks, forklaringer og afledning. Men på et tidspunkt fik jeg den følelse, som mange forældre kender: Man mærker, at folk ved nabobordene kigger.

Han faldt straks til ro. Men bagefter havde jeg det ikke rigtig godt.

Hvorfor jeg ledte efter en anden løsning

Jeg er ikke grundlæggende imod skærmtid. Men jeg ville ikke have, at min telefon automatisk blev den første løsning, så snart Emil blev utålmodig.

Når vi var på farten, manglede vi noget lille, lydløst og praktisk – noget, der kunne være i rygsækken og beskæftige Emil selv.

Sådan faldt jeg over dette lille busyboard.

Det så fint ud: træ, kontakter, små LED-lys samt bogstaver og tal på bagsiden. Jeg tænkte: Måske kan det beskæftige ham i et par minutter.

Det andet restaurantbesøg gik anderledes

Et par uger senere tog vi på restaurant igen. Denne gang lå busyboardet i rygsækken.

Efter cirka ti minutter blev Emil urolig igen. Han spurgte, hvornår maden kom, og begyndte at lege med bestikket.

Tidligere ville jeg allerede mentalt have ledt efter min telefon. Denne gang tog jeg busyboardet frem og lagde det på bordet foran ham.

Han trykkede på en kontakt, og et lille lys tændte. Så trykkede han på den næste, drejede på reguleringen og sagde: „Mor, se!“

Det var selvfølgelig ikke et perfekt øjeblik som i en billedbog. Jeg måtte stadig tale med ham. Men stemningen forblev rolig.

Det, Emil synes er så spændende ved det

Børn elsker rigtige kontakter: lyskontakter, fjernbetjeninger og knapper på apparater. Alt, hvad voksne bruger, er pludselig interessant.

Busyboardet giver Emil netop denne følelse: Han må trykke, dreje og prøve sig frem – og ser straks, hvad der sker.

Når et lys tænder, kigger han kort, griner nogle gange og prøver straks den næste kontakt. For ham er det en lille verden fuld af årsag og virkning.

Ikke kun på farten, men også derhjemme

Det overraskede mig, hvor ofte vi efterhånden også bruger busyboardet derhjemme.

Når jeg laver mad, tømmer opvaskemaskinen, besvarer en hurtig e-mail eller lægger vasketøj sammen, sætter jeg nogle gange Emil ved det lille bord og giver ham boardet.

Det fungerer ikke ens hver dag. Det ville være urealistisk. Men ofte opstår der et roligt øjeblik i et par minutter.

Han trykker, drejer, kigger, tæller nogle gange lysene eller vender boardet om og går på opdagelse blandt bogstaverne og tallene.

Bagsiden er vores lille „fællesleg“

Emil bruger for det meste forsiden alene. Han forstår straks kontakterne og lysene.

Bagsiden er hos os mest noget, vi laver sammen. Der er bogstaver, tal og farver på den.

Nogle gange spørger jeg: „Hvor er A’et?“ eller „Hvilket tal kan du finde?“ Det føles ikke som læring, mere som en lille leg. Det er netop det, jeg godt kan lide ved det.

Vores lille hjælper til ventetider

Efterhånden tager jeg ofte Busy Boardet med, når jeg ved, at vi skal vente et sted: hos børnelægen, på restauranten, på længere bilture eller på besøg hos venner.

Det vejer kun lidt og fylder næsten ingenting. Jeg putter det bare i rygsækken – sammen med vådservietter, snacks og alle de ting, man som mor alligevel altid har med sig.

For mig er det ikke et stykke legetøj, der højlydt kræver opmærksomhed. Det er snarere en stille, lille hjælper.

Min ærlige konklusion

Dette Busy Board har ikke fuldstændig forandret vores hverdag. Det ville være en overdrivelse.

Emil er stadig et helt almindeligt treårigt barn. Han har gode dage og svære dage. Men dette lille board har hjulpet os i mange situationer, der ellers hurtigt bliver anstrengende.

Det giver ham noget at gå på opdagelse i. Det giver mig et par roligere minutter. Og det gør, at nogle ventestunder ikke automatisk bliver til en lille kamp.

For mig ligger værdien netop i dette: Det er ikke perfekt og løser ikke alle problemer. Men i den virkelige hverdag hjælper det igen og igen, når man har brug for noget småt, roligt og meningsfuldt.

Og siden da ligger det som regel ikke på børneværelset hos os.

Men i rygsækken.

Hos Montessori Lernwelt inviterer vi regelmæssigt forældre til at dele deres ægte erfaringer med vores legetøj. Som tak stiller vi udvalgte familier et stykke legetøj gratis til rådighed. Hvis du også vil dele din familiehistorie med os, er du meget velkommen til at skrive til os på: support@montessorilernwelv.com