Øjeblikket, hvor jeg var glad for at have dette aktivitetsbræt med mig

Nogle gange er det ikke det store legetøj, der gør familielivet lettere – men de små ting, der ligger i rygsækken lige på det rette tidspunkt.

Jeg hedder Anna og bor i nærheden af Köln sammen med min mand Lukas og vores søn Emil. Emil er tre et halvt år, nysgerrig, fuld af energi – og ikke særlig tålmodig, når han skal vente.

Tidligere ville jeg aldrig have troet, at et lille bræt af træ med kontakter ville ende så ofte i vores rygsæk. Men sådan gik det.

Restaurantbesøget, jeg aldrig glemmer

Det var en lørdag ved middagstid. Vi ville bare spise ude i ro og mag: pasta til Emil, kaffe til mig og lidt familietid.

I begyndelsen gik alt godt. Emil tegnede lidt, kiggede sig omkring og tog en slurk vand. Så tog maden længere tid end forventet.

Han rykkede rundt på stolen, ville rejse sig, blev mere højlydt og råbte på et tidspunkt igen og igen: „Jeg vil ikke vente!“

Jeg prøvede med snacks, forklaringer og afledning. Men på et tidspunkt fik jeg den følelse, mange forældre kender: Man kan mærke, at folk ved nabobordene kigger.

Han faldt straks til ro. Men bagefter havde jeg det ikke rigtig godt.

Hvorfor jeg ledte efter en anden løsning

Jeg er ikke grundlæggende imod skærmtid. Men jeg ønskede ikke, at min telefon automatisk blev den første løsning, så snart Emil blev utålmodig.

Når vi var på farten, manglede vi noget lille, lydløst og praktisk – noget, der kunne være i rygsækken og holde Emil beskæftiget på egen hånd.

Sådan faldt jeg over dette lille busyboard.

Det så fint ud: træ, kontakter, små LED-lys, og på bagsiden bogstaver og tal. Jeg tænkte: Måske kan det holde ham beskæftiget i et par minutter.

Det andet restaurantbesøg forløb anderledes

Et par uger senere gik vi ud at spise igen. Denne gang lå busyboardet i rygsækken.

Efter cirka ti minutter blev Emil urolig igen. Han spurgte, hvornår maden kom, og begyndte at lege med bestikket.

Tidligere ville jeg allerede have ledt efter min mobil indvendigt. Denne gang tog jeg busyboardet frem og lagde det foran ham på bordet.

Han trykkede på en kontakt, og et lille lys tændte. Så trykkede han på den næste, drejede på knappen og sagde: „Mor, se!“

Det var selvfølgelig ikke et perfekt øjeblik som taget ud af en billedbog. Jeg var stadig nødt til at tale med ham. Men stemningen forblev rolig.

Det, Emil synes er så spændende ved det

Børn elsker rigtige kontakter: lyskontakter, fjernbetjeninger, knapper på apparater. Alt, hvad voksne bruger, er pludselig interessant.

Busyboardet giver Emil netop den følelse: Han må trykke, dreje, prøve sig frem – og ser straks, hvad der sker.

Når et lys tænder, kigger han kort, griner nogle gange og prøver straks den næste kontakt. For ham er det en lille verden fuld af årsag og virkning.

Ikke kun på farten, men også derhjemme

Det overraskede mig, hvor ofte vi efterhånden også bruger busyboardet derhjemme.

Når jeg laver mad, tømmer opvaskemaskinen, besvarer en e-mail eller lægger vasketøj sammen, sætter jeg nogle gange Emil ved det lille bord og giver ham boardet.

Det fungerer ikke ens hver dag. Det ville være urealistisk. Men ofte opstår der et roligt øjeblik i et par minutter.

Han trykker, drejer, kigger, tæller nogle gange lysene eller vender boardet om og går på opdagelse blandt bogstaverne og tallene.

Bagsiden er vores lille „leg sammen“

Emil bruger for det meste forsiden alene. Han forstår straks kontakterne og lysene.

Bagsiden er mere noget, vi gør sammen. Der er bogstaver, tal og farver på den.

Nogle gange spørger jeg: „Hvor er A'et?“ eller „Hvilket tal kan du finde?“ Det føles ikke som læring, men snarere som en lille leg. Det er lige det, jeg godt kan lide ved det.

Vores lille hjælper til ventestunder

Efterhånden tager jeg ofte aktivitetsbrættet med, når jeg ved, at vi skal vente et sted: hos børnelægen, på restauranten, på længere køreture eller på besøg hos venner.

Det vejer kun lidt og fylder næsten ingenting. Jeg lægger det bare i rygsækken – sammen med vådservietter, snacks og alle de ting, man som mor alligevel altid har med.

For mig er det ikke et legetøj, der råber højt på opmærksomhed. Det er snarere en stille lille hjælper.

Min ærlige konklusion

Dette aktivitetsbræt har ikke ændret vores hverdag fuldstændigt. Det ville være en overdrivelse.

Emil er stadig et helt almindeligt treårigt barn. Han har gode og svære dage. Men dette lille bræt har hjulpet os i mange situationer, som ellers hurtigt kan blive anstrengende.

Det giver ham noget at gå på opdagelse i. Det giver mig et par roligere minutter. Og det gør, at nogle ventestunder ikke automatisk bliver til en lille kamp.

For mig ligger værdien netop her: Det er ikke perfekt og løser ikke alle problemer. Men i familiens hverdag hjælper det igen og igen, når man har brug for noget lille, roligt og meningsfuldt.

Og siden da har det for det meste ikke ligget på børneværelset hos os.

Men i rygsækken.

Hos Montessori Lernwelt inviterer vi regelmæssigt forældre til at dele deres ægte erfaringer med vores legetøj. Som tak stiller vi et legetøj gratis til rådighed for udvalgte familier. Hvis du også har lyst til at dele din families historie med os, er du velkommen til at skrive til os på: support@montessorilernwelv.com