Fra at rejse sig op til de første skridt: Sådan støtter forældre bedst deres barn
Først trækker dit barn sig op ved sofaen. Så bevæger det sig sidelæns langs sofabordet. Og pludselig melder spørgsmålet sig: Skal vi nu hjælpe barnet med at gå - eller helst gribe så lidt ind som muligt?
Mange forældre er usikre i denne fase. Man vil jo gerne skabe tryghed uden at tage enhver bevægelse fra barnet. Det er netop det, de første skridt handler om: ikke at få barnet til at gå hurtigere, men om at skabe betingelser, hvor barnet selv kan prøve sig frem.
Det handler ikke kun om, hvorvidt dit barn allerede går
De spektakulære øjeblikke husker man: at stå frit for første gang, tage to skridt hen til sofaen, pludselig gå tværs gennem stuen. Men motorisk set er de meget mindre ting, der sker forinden, ofte mere interessante.
Læg mærke til:
- Trækker dit barn sig selv op?
- Kan barnet sætte sig kontrolleret ned igen?
- Bevæger barnet sig sidelæns langs møblerne?
- Skifter barnet mellem forskellige møbler?
- Prøver barnet indimellem kortvarigt at slippe den ene hånd?
Alt dette er erfaringer med balance, styrke og kropskontrol. Derfor hjælper det sjældent meget at sammenligne med andre børn. Det er langt mere spændende at spørge: Hvad kan mit barn i dag, som var svært for nogle uger siden?
Hvornår skal man hjælpe - og hvornår skal man bare vente?
Det er nok det sværeste spørgsmål i denne fase. Når et barn vakler, får vi automatisk lyst til at gribe fat. Nogle gange er det nødvendigt. Men nogle gange mangler der bare et lille øjeblik, før barnet selv finder en løsning.
Barnet prøver roligt videre.
→ Bliv i nærheden, og giv barnet tid.
Barnet vil gerne nå noget, men kan ikke komme videre.
→ Prøv hellere at ændre lidt på omgivelserne end at overtage bevægelsen helt.
Barnet virker træt, overvældet eller befinder sig i en usikker situation.
→ Nu er det en god idé at hjælpe.
Når barnet lærer at gå, er det altså ikke altid det samme at „hjælpe“ som at holde fast. Nogle gange betyder hjælp blot, at man stiller en farlig genstand væk eller rykker det næste møbel lidt tættere på.
5-minutters tjek af stuen
Før du overvejer mere legetøj, kan det betale sig at kigge lidt på omgivelserne. Ofte kan få ændringer allerede gøre en stor forskel.
- Er der stabile møbler, som dit barn må trække sig op ved?
- Er der kort nok mellemrum til at nå fra den ene sikre støtte til den næste?
- Er der nok fri gulvplads, så det altid er muligt at sætte sig ned og kravle?
- Er tæpper og små møbler skridsikre?
- Er trapper, ledninger og møbler, der let kan vælte, sikret?
Hjemmet behøver ikke ligne et bevægelsesrum. Tværtimod er hverdagssituationer interessante, fordi børn selv kan vælge, om de vil kravle, stå, holde fast eller tage en pause.
Hvorfor bliver alle vasketøjskurve pludselig skubbet rundt?
Mange forældre kender denne fase: En stol vandrer gennem køkkenet, vasketøjskurven gennem soveværelset, og selv en legetøjskasse bliver pludselig til et transportmiddel.
Der ligger et ret spændende eksperiment bag. Et barn opdager: Når jeg bruger min krop, kan jeg sætte noget i bevægelse. Samtidig skal det koordinere kraft, retning, modstand og balance.
At skubbe er ikke bare „at øve sig i at gå“. Det er en selvstændig erfaring med bevægelse, kraft og årsag og virkning.
Hvis dit barn allerede kan rejse sig sikkert og bevæge sig langs møblerne, kan en stabil Montessori-gåvogn med motoriklege derfor også være et spændende supplement. Ikke som en genvej til at gå selv, men som noget, dit barn selv kan skubbe rundt og udforske.
Hvis du vælger en gåvogn, så lad den ikke kun være til de første skridt
Her er det værd at tænke over noget, man let overser, når man køber: Den periode, hvor et barn virkelig synes, det er spændende at skubbe noget, er begrænset. Men selve legetøjet bør ikke automatisk blive kedeligt bagefter.
Derfor lyder et bedre spørgsmål:
„Hvad vil mit barn bruge denne vogn til, når det for længst kan gå sikkert rundt i hjemmet?“
Her kan barnets interesser være vigtigere end antallet af funktioner.
Hvis dit barn kan lide lyde, at dreje ting og små årsag-virkningslege, kan en gåvogn i træ med xylofon og aktivitetsdele også senere være spændende at sidde med og gå på opdagelse i.
Hvis dit barn derimod begynder at efterligne voksne, der skruer, reparerer og bygger, passer en aktivitetsvogn med indbygget værktøjsbænk måske bedre.
Andre børn er især glade for at lege med deres eget spejlbillede, bevægelige dele og små mekanismer. Så kan en gåvogn med spejl og elementer fra et aktivitetsbræt blive interessant i længere tid end en ren skubbevogn.
Tre ting er vigtigere end flest mulige funktioner
Vognen skal stå sikkert, når barnet rejser sig og skubber den.
Vognen må ikke kunne rulle hurtigere, end barnet kan gå.
Der bør stadig være noget at gå på opdagelse i, også efter de første skridt.
I sidste ende kræver det først og fremmest tid
Når barnet tager sine første skridt, er der overraskende lidt, forældre aktivt skal „lære det“. Langt vigtigere er trygge muligheder for at prøve sig frem og friheden til også at fortsætte på alle fire.
Nogle gange har dit barn brug for din hånd. Nogle gange kun en stabil sofa. Og nogle gange vil det skubbe den samme vasketøjskurv gennem stuen ti gange.
Måske er netop det den mest hjælpsomme tilgang i denne fase: Spørg ikke, hvordan vi kan fremskynde det næste skridt – men læg mærke til, hvilket skridt barnet selv har lyst til at tage lige nu.