Fra at rejse sig op til de første skridt: Sådan støtter forældre rigtigt
Først trækker dit barn sig op ved sofaen. Så bevæger det sig sidelæns langs sofabordet. Og pludselig melder spørgsmålet sig: Skal vi nu hjælpe med at gå - eller helst blande os så lidt som muligt?
Mange forældre er usikre i denne fase. Man vil trods alt gerne give tryghed uden at overtage enhver bevægelse fra barnet. Det er netop det, de første skridt handler om: ikke at fremskynde gangen, men at skabe betingelser, hvor barnet selv kan prøve sig frem.
Det handler ikke kun om, hvorvidt dit barn allerede går
De spektakulære øjeblikke husker man: at stå frit for første gang, to skridt hen til sofaen, pludselig at gå tværs gennem stuen. Motorisk interessante er dog ofte de meget mindre ting, der kommer før.
Læg mærke til:
- Trækker dit barn sig selv op?
- Kan det sætte sig kontrolleret ned igen?
- Bevæger det sig sidelæns langs møblerne?
- Skifter det mellem forskellige møbler?
- Prøver det nogle gange kortvarigt at slippe den ene hånd?
Alt dette er erfaringer med balance, styrke og kropskontrol. Derfor hjælper sammenligningen med andre børn som regel ikke meget. Det langt mere interessante spørgsmål er: Hvad kan mit barn i dag, som var svært for nogle uger siden?
Hvornår skal man hjælpe - og hvornår skal man bare vente?
Det er sandsynligvis det sværeste spørgsmål i denne fase. Når et barn vakler, får vi automatisk lyst til at gribe fat. Nogle gange er det nødvendigt. Men nogle gange mangler der kun et lille øjeblik, før det selv finder en løsning.
Det prøver roligt videre.
→ Bliv i nærheden, og giv det tid.
Det vil nå noget, men kommer ikke videre.
→ Det er bedre at ændre lidt på omgivelserne end at overtage hele bevægelsen.
Det virker træt, overvældet eller befinder sig i en usikker situation.
→ Nu giver det mening at hjælpe.
Især når barnet lærer at gå, er det at „hjælpe“ altså ikke altid ensbetydende med at holde fast. Nogle gange betyder hjælp ganske enkelt at stille en farlig genstand væk eller rykke det næste møbel lidt tættere på.
5-minutters-tjekket af stuen
Før man overvejer mere legetøj, kan det betale sig at kaste et kort blik på omgivelserne. Ofte kan man allerede opnå meget med få ændringer.
- Er der stabile møbler, som dit barn må trække sig op ved?
- Er afstandene korte nok til at komme fra den ene sikre støtte til den næste?
- Er der tilstrækkeligt med fri gulvplads, så det til enhver tid er muligt at sætte sig ned og kravle?
- Er tæpper og små møbler skridsikre?
- Er trapper, ledninger og møbler, der let kan vælte, sikret?
Boligen behøver ikke at ligne et bevægelsesrum. Tværtimod er hverdagssituationer interessante, fordi børn selv kan beslutte, om de vil kravle, stå, holde fast eller tage en pause.
Hvorfor bliver hver eneste vasketøjskurv pludselig skubbet?
Mange forældre kender denne fase: En stol bevæger sig gennem køkkenet, vasketøjskurven gennem soveværelset, og selv en legetøjskasse bliver pludselig et transportmiddel.
Der ligger et ret spændende eksperiment bag. Et barn opdager: Hvis jeg bruger min krop, kan jeg sætte noget i bevægelse. Samtidig skal det koordinere kraft, retning, modstand og balance.
At skubbe handler ikke kun om at „øve sig i at gå“. Det er en selvstændig erfaring med bevægelse, kraft samt årsag og virkning.
Hvis dit barn allerede rejser sig sikkert og bevæger sig langs møblerne, kan en stabil Montessori-gåvogn med motorikaktiviteter derfor også være en interessant mulighed. Ikke som en genvej til at gå frit, men som noget dit barn kan skubbe og udforske af egen drift.
Hvis gåvogn, så helst ikke kun til de første skridt
Her er det værd at tænke over noget, der let bliver overset ved købet: Den fase, hvor et barn virkelig synes, det er interessant at få støtte til at skubbe, er begrænset. Men selve legetøjet bør ikke automatisk blive kedeligt bagefter.
Et bedre spørgsmål at stille ved køb lyder derfor:
„Hvad vil mit barn gøre med denne vogn, når det for længst går sikkert rundt i boligen?“
Her kan barnets interesser være vigtigere end antallet af funktioner.
Hvis dit barn kan lide lyde, at dreje på ting og små årsag-virkning-lege, kan en gåvogn i træ med xylofon og motorikelementer også senere være interessant til at sidde og gå på opdagelse i.
Hvis dit barn derimod begynder at efterligne voksne, når de skruer, reparerer og bygger, passer en motorikvogn med integreret værktøjsbænk muligvis bedre.
Andre børn beskæftiger sig især gerne med deres spejlbillede, bevægelige elementer og små mekanismer. Derfor kan en gåvogn med spejl og Busy-Board-elementer forblive interessant længere end en ren skubbevogn.
Tre ting er vigtigere end så mange funktioner som muligt
Vognen bør stå stabilt, når barnet rejser sig ved den og skubber den.
Rullefunktionen bør ikke være hurtigere end barnet.
Også efter de første skridt bør der stadig være noget at gå på opdagelse i.
I sidste ende har det først og fremmest brug for tid
Når barnet tager sine første skridt, er der overraskende lidt, som forældre aktivt skal „lære“ det. Det er langt vigtigere at give barnet sikre muligheder for at prøve sig frem og friheden til også af og til at fortsætte på alle fire.
Nogle gange har dit barn brug for din hånd. Nogle gange kun en stabil sofa. Og nogle gange vil det skubbe den samme vasketøjskurv gennem stuen ti gange.
Måske er det netop den mest hjælpsomme tilgang i denne fase: ikke at spørge, hvordan vi kan fremskynde det næste skridt – men at observere, hvilket skridt barnet selv gerne vil tage lige nu.